Søby Værft AS er et af Danmarks større reparationsværfter og motorværksteder. Værftet har pt. en nybygningsordre på et orlogsfartøj til FMT samt ordre på diverse stålkonstruktioner. Værftet har gennem de seneste 5 år gennemgået en markant udvikling med en større tørdok, adgang til større havnearealer og en udvidelse af de øvrige produktionsfaciliteter, herunder bygning af 1.800 m2 nyt lager, produktionshal og velfærdsfaciliteter. Værftet råder således i dag over et areal på i alt 45.000 m2, heraf ca. 5.500 m2 produktionshaller og administration. Søby Værft AS er i 2007, 2008 og 2009 identificeret som Gazellevirksomhed af dagbladet Børsen.